Vil du være med til at styrke Raptors position som førende E-handelsværktøj?

Vi søger en marketing praktikant, som kan indgå i Raptors Marketing Team, der beskæftiger sig med alt indenfor marketing og kommunikation – herunder styrkelse af Raptors position på markedet via brandingtiltag, contentproduktion, samt udvikling af messekoncepter i forbindelse med konference- og messedeltagelse.

Jobbet

Som marketing praktikant hos Raptor får du et interessant og udfordrende praktikantforløb, hvor der er fokus på kontinuerlig, personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Business Services Teamet i forhold til daglige opgaver, men vil også få snitflader til resten af virksomheden. Business Services Teamet består af 9 engagerede kolleger, der samler Salg, Customer Success, Partner Management, Paid Media og Marketing.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Arbejde med SoMe marketing, herunder LinkedIn og Facebook

  • Koordinere afholdelse af webinarer

  • Koordinere events og messer, samt udvikle på messekoncept

  • Arbejde med Branding og Employer Branding

  • Arbejde med leadgenerering til salg, primært via inbound marketing

  • Arbejde med videoproduktion

  • Mindre grafiske opgaver

Din profil:
  • Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation, markedsføring eller lignende

  • Du har muligvis arbejdet med videoproduktion i løbet af dine studier

  • Du er struktureret med stort overblik

  • Du er udadvendt og proaktiv

  • Du kan tage initiativ og er idérig

  • Du griber dit arbejde an med et analytisk og strategisk mind-set

  • Du skriver og taler engelsk flydende

Vi tilbyder:
  • Et ulønnet praktikforløb, hvor du kan udvikle dig og få nye kompetencer

  • En lærerig stilling med mulighed for masser af hands-on erfaring

  • Masser af sparring med et dedikeret team, samt plan for praktikforløbet

  • Mulighed for at tage diverse Hubspot certificeringer, samt mulighed for at blive Raptor certificeret

  • En plads i en virksomhed, som arbejder med E-handelsbranchens bedste personaliseringsløsning

  • Et sjovt og uformelt arbejdsmiljø

  • Frokost, frugt og fredagsøl

Arbejdssted:

Raptor Services A/S
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C.

Startdato:

1. september 2019 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og CV senest d. 30. april til dsn@raptor.dk

Kontakt:

Daniel Spangsberg Nielsen
Marketing Manager
dsn@raptor.dk
+45 2622 3880

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt, og vi kalder løbende til samtale.

Download PDF