Raptor Services er en velkonsolideret vækst-virksomhed med ambitioner om at blive endnu større og levere endnu bedre løsninger til e-handelsindustrien.

Vi søger en Marketing koordinator som kan være med til at drive vores marketing aktiviteter med fokus på at styrke Raptors position i markedet.

Teamet

Du bliver en del af Raptors Business Service Team, der samler Salg, Marketing, Customer Success og Partner aktiviteter sammen med 11 energiske kolleger.

Jobbet

Som Marketing Coordinator hos Raptor får du et interessant og udfordrende job, hvor der er fokus på kontinuerlig, personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i forhold til daglige opgaver, men vil også få snitflader til resten af virksomheden.

Du vil få ansvar for udvikling, koordinering og eksekvering af events, konferencer og messer samt andre marketingaktiviteter. Du vil ligeledes tage del i at løse interne og eksterne kommunikationsopgaver til både samarbejdspartnere og kunder.

Dine primære opgaver bliver:

  • Koordinere events, konferencer og messer, samt udvikle på vores koncept for deltagelse

  • SoMe marketing, herunder LinkedIn og Facebook

  • Branding og Employer Branding

  • Arbejde med leadgenerering

  • Konkurrentanalyser

  • Koordinering af webinarer og andre marketingaktiviteter

  • Salgs- og præsentationsmateriale

  • Mindre grafiske opgaver og videoproduktion

Vi måler på vores indsatser. Du har derfor også en stor interesse i og evne til at følge op på de aktiviteter, der sættes i gang og holde resultaterne op imod vores forretningsmæssige mål. Vi anvender systemer som HubSpot, MailChimp, WordPress, MS Office og det vil derfor være en fordel, at du har indgående kendskab til brugen af disse systemer.

For at lykkes i stillingen, er følgende kvalifikationer nødvendige:

  • Du har minimum 3 års erfaring fra lignende stilling

  • Du er erfaren indenfor koordinering af events og diverse marketing aktiviteter

  • Du har kendskab til HubSpot, MailChimp, WordPress, MS Office eller lignende

  • Du er stærk til at skabe intern forankring, entusiasme og buy-in hos relevante stakeholders

  • Du er struktureret med stort overblik

  • Du er udadvendt og proaktiv

  • Du griber dit arbejde an med et analytisk og strategisk mind-set

  • Du skriver og taler engelsk flydende

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til:

Marketing Director, Daniel S. Nielsen tlf. +45 2622 3880, mail: dsn@raptor.dk

Send din ansøgning og CV senest d. 1. august – Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt, og vi kalder løbende til samtale.

Læs mere

Raptor Services – hvem er vi?

Med over 500 e-commerce kunder sidder vi med ved bordet, når der skal indkøbes  personaliseringsløsninger

Raptors machine learning algoritmer bidrager med højt personaliseret indhold og anbefalinger på tværs af brancher, til mange større danske virksomheder og store globale spillere.

Vi er glade, selvstændige, ambitiøse og hårdtarbejdende. Vi vægter både faglighed og socialt fællesskab højt, og vi brænder for det, vi laver, og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere.

Læs mere