Raptor Services er en velkonsolideret vækst-virksomhed med ambitioner om at blive endnu større og levere endnu bedre løsninger til e-handelsindustrien. Vi blev for nyligt kåret til ”Best E-Commerce Tool” ved FDIHs e-handelspris, og med over 500 e-commerce kunder sidder vi med ved bordet, når der skal indkøbes personaliseringsløsninger.

Raptors machine learning algoritmer bidrager med højt personaliseret indhold og anbefalinger på tværs af brancher til mange større danske virksomheder og store globale spillere

Teamet

Som Junior Consultant (Student Worker) bliver du en del af vores Professional Services afdeling, der består af konsulenter og projektledere, hvis opgaver inkluderer kunderådgivning, projektledelse og implementering af personaliseringsløsninger. Du bliver en del af Professional Services afdelingen, der i dag tæller 4 energiske og dygtige kolleger.

Jobbet

Som Junior Consultant hos Raptor får du et interessant og udfordrende job, hvor der er fokus på kontinuerlig, personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i forhold til daglige opgaver, men vil også få snitflader til resten af virksomheden.

Du vil bidrage til at understøtte vores Professional Services afdeling, samt være med til at opsætte, udvikle og forbedre vores forskellige personaliseringsløsninger til de mest ambitiøse danske og internationale e-handelsvirksomheder.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Drive og sikre fremgang på implementeringsprojekter

  • QA-Testing

  • Opbygning af HTML-designs

  • Troubleshooting

  • Træning af Partnere og Kunder i Raptors Kontrolpanel

  • Diverse opgaver fra Professional Services Teamet

Din profil:
  • Du har haft andre relevante studiejobs

  • Du interesserer dig for Software og IT, og du har teknisk flair

  • Du har kendskab til – eller kan hurtigt danne dig et overblik over – CMS-systemer, Marketing Automation Tools og andre e-handelsværktøjer

  • Du har et basiskendskab til HTML

  • Du er struktureret med stort overblik

  • Du er selvkørende, udadvendt og proaktiv

  • Du skriver og taler engelsk flydende

Vi tilbyder:
  • Et job med fleksible arbejdstider, hvor du selv har mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

  • En jobmulighed i en vækstvirksomhed i rivende udvikling

  • En stejl læringskurve

  • Varierende arbejdsopgaver og højt til loftet

  • God kaffe, lækker frokost, frugtordning og øl/vin om fredagen!

  • Verdens bedste og dygtigste kolleger

  • Attraktiv placering i hjertet af Aarhus (150 meter til Banegården, 50 meter til Streetfood)

Arbejdssted:

Raptor Services A/S
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og CV senest d. 1. august til skov@raptor.dk

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt, og vi kalder løbende til samtale.

Kontakt:

jan skov

Jan Skov,
COO

Phone: +45 2789 5564
Email: skov@raptor.dk