Raptor Services er dansk markedsleder indenfor personalisering og er en velkonsolideret vækst-virksomhed med ambitioner om at blive endnu større og levere endnu bedre løsninger til e-handelsindustrien.

Raptor blev for nyligt kåret til ”Best E-Commerce Tool” ved FDIHs e-handelspris, og med over 500 e-commerce kunder sidder vi med ved bordet, når der skal indkøbes personaliseringsløsninger.

Raptors machine learning algoritmer leverer højt personaliseret indhold og produktanbefalinger på tværs af brancher og kanaler til mange større danske virksomheder og store globale spillere.

Teamet

Som Partner Sales Specialist bliver du en vigtig del af vores Partner Management team der har til formål at oplære og uddanne vores solution- og teknologipartnere.  Partner Management skal understøtte det direkte salg af Raptors services ved at sikre den fornødne produktviden hos vores partnere.

Jobbet

Som Partner Sales Specialist hos Raptor får du et interessant og udfordrende job, hvor der er fokus på kontinuerlig, personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i forhold til daglige opgaver, men du vil få snitflader til resten af organisationen.

Du kommer sammen med teamet til at understøtte vores salgsprocesser igennem vores partnere, samt være med til udvikle læringsmiljøer og koncepter for vidensdeling med partnere. Endelig vil du løbende være i dialog med vores partnere med fokus på uddannelse og rådgivning, således at kendskab til muligheder i nye funktionaliteter og produkter udbredes.

Med udgangspunkt i Raptors produktportefølje vil du hurtigt opnå stor viden om mulighederne i forhold til at skabe personaliserede omnichannel løsninger for vores ambitiøse Commerce kunder.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Oplære og uddanne digitale konsulenter og projektledere hos partnere

  • Konceptudvikle platform for vidensdeling og monitorering af partnerleads

  • Sparre med og rådgive partnere på konkrete kundecases

  • Udarbejde løsningsforslag i samarbejde med partnere

  • Deltage på konferencer og events

  • Diverse opgaver fra Business Services Teamet

  • Bistå ved markedsafdækning i relation til internationalisering

Din profil:
  • Du har relevant erfaring og kendskab til branchen, enten fra et web-bureau eller anden softwareleverandør

  • Du interesserer dig for Software og IT, og du har teknisk flair

  • Du har kendskab til – eller kan hurtigt danne dig et overblik over – CMS-systemer, Marketing Automation Tools og andre e-handelsværktøjer

  • Du er struktureret med stort overblik

  • Du er selvkørende, udadvendt og proaktiv

  • Du skriver og taler engelsk flydende

Vi tilbyder:
  • Et job med fleksible arbejdstider, hvor du selv har mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

  • En jobmulighed i en vækstvirksomhed i rivende udvikling

  • En stejl læringskurve

  • Varierende arbejdsopgaver og højt til loftet

  • God kaffe, lækker frokost, frugtordning og øl/vin om fredagen!

  • Verdens bedste og dygtigste kolleger

  • Attraktiv placering i hjertet af Aarhus (150 meter til Banegården, 50 meter til Streetfood)

Arbejdssted:

Raptor Services A/S
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og CV senest d. 15. august til jgo@raptor.dk
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt, og vi kalder løbende til samtale.

Kontakt:

jeppe godske olsen

Jeppe Godske Olsen,
Global Partner Director

Phone: +45 5120 8821
Email: jgo@raptor.dk