Drømmer du om et job med ansvar for at drive og konceptudvikle en central forretningsunderstøttende platform fra A-Z? Har du evnerne til at sætte dig ind i teknisk komplekse løsninger og videreformidle dem til både kommercielle og tekniske interessenter? Så er du måske den person, vi søger til at drive og videreudvikle Raptor Community.

Hvem er vi?

Raptor Services er en dansk markedsleder inden for digital personalisering. Med vores avancerede algoritmer hjælper vi mere end 500 danske og internationale e-commerce kunder ved at levere højt personaliseret indhold og produktanbefalinger til deres eksisterende og potentielle kunder.

Vi er en virksomhed i rivende udvikling med ambitioner om at blive endnu større og levere endnu bedre løsninger til e-handelsindustrien – nationalt som internationalt. Vi har for nyligt vundet både en Børsen Gazelle og ikke mindst FDIH’s e-handelspris for ”Best E-Commerce Tool” – og det er vi virkelig stolte af!

Teamet

Du vil blive en del af vores Partner Management Team, som har til opgave at oplære og uddanne vores solution- og teknologipartnere. Teamet understøtter dermed udbredelsen og salget af vores produkter og services ved at sikre den nødvendige produktviden hos vores partnere. I dagligdagen kommer du til at samarbejde og sparre med dine nye kollegaer i Partner Management Teamet, men du vil også have daglig kontakt til resten af organisationen med henblik på at opnå en dybdegående forståelse for vores services og forretningsgange.

I teamet får du direkte reference til vores Global Partner Director, Jeppe Godske.

Jobbet

I jobbet vil du få ansvaret for at konceptudvikle vores platform Raptor Community, der har til formål at supportere vores Partner Sales Specialists i deres samarbejde med vores partnere. Platformen skal på sigt bl.a. indeholde et Academy-koncept, hvorigennem vores partnere og kunder får muligheden for at blive uddannet og certificeret i vores produkter og services. Da vi tror på, at konceptet har potentiale til at blive en bærende søjle i vores forretningsmodel, ønsker vi nu at lægge endnu større fokus på Raptor Community. Konceptet er stadig nyt, og den rette kandidat får derfor muligheden for at sætte sig eget kreative præg på konceptudviklingen.

Dine primære opgaver bliver:

  • Konceptudvikling af Raptor Community i samarbejde med Partner Management Teamet

  • Videreformidling af Raptors digitale personaliserings- og produktanbefalingsløsninger til vores partnere og kunder gennem Raptor Community

  • Drift og vedligeholdelse af platformen med en bred berøringsflade i organisationen

  • Proaktiv deling af indsigter til partnere og kollegaer med udgangspunkt i platformen

  • Afholde temadage/kurser for partnere i samarbejde med vores Partner Sales Specialists

Din profil:

Der kan være mange forskellige indgangsvinkler til stillingen, og din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke nødvendigvis afgørende for din succes i jobbet. Mere afgørende er det, at du har motivationen og evnerne til at fordybe dig i Raptor Academy og løfte konceptet til et højere niveau, der understøtter vores forretning.

Dog er det nødvendigt, at du:

  • Har en dybdegående forretningsforståelse

  • Har en forståelse for IT-forretningsgange, så du kan sætte dig ind i vores teknisk komplekse løsninger

  • Kan samarbejde med og formidle til interessenter fra forskellige faglige baggrunde

  • Er god til at opbygge relationer og derigennem kan aktivere vores interessenter

  • Kan sætte sig i kundens sted og forstå, hvordan vores produkt styrker kunden

Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • Har kendskab til softwarebranchen eller erfaring fra en anden teknologivirksomhed

  • Har erfaring fra et digitalt bureau

  • Har erfaring inden for marketing eller paid media-branchen

  • Har kompetencer i WordPress

Vi tilbyder:

  • En jobmulighed i en vækstvirksomhed i rivende udvikling

  • Varierende arbejdsopgaver med en stejl læringskurve

  • Mulighed for at sætte præg på dine arbejdsopgaver

  • Fleksible arbejdstider i en virksomhed med højt til loftet

  • God kaffe, lækker frokost- og frugtordning samt øl/vin om fredagen!

  • Verdens bedste og dygtigste kolleger

  • Attraktiv placering i hjertet af Aarhus (150 meter til banegården, 50 meter til rutebilstationen og Street Food)

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til Monica Berg Olesen fra People & Culture på mbo@raptor.dk – gerne hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Sidste ansøgningsfrist er dog d. 24. november. Ansættelse ønskes pr. 1. januar eller tidligere, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Arbejdssted:

Raptor Services A/S
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C.

Kontakt

jeppe godske olsen

Jeppe Godske Olsen,
Global Partner Director

Phone: +45 5120 8821
Email: jgo@raptor.dk